Joburt virker igen! Alt er som i de gode gamle dage! Vi ser også lidt på småændringer og ideer til, hvad der kunne gavne i fremtiden.
Nu er tingene igen, hvor de plejer!

Joburt er blevet opdateret, så den nu kan sende dig job igen! Jobnet havde, som bekendt, opdateret deres API, som Joburt snakker med. Nu har vi opdateret vores måde at spørge på, så Joburt igen kan sende dig jobs. Hvis tingene alligevel er gået galt, så tøv ikke med at sende en mail!
Oprydning om natten
Fordi Joburt rager til sig af jobopslag, kommer de til at fylde en hel del. Selvom der er masser af interessante ting at kigge efter i arkiverede jobopslag, så ligger de p.t. bare og fylder. Derfor sletter Joburt nu gamle jobs hver nat!
Fremtidige forbedringer
Der er rigtig mange ting, som Joburt kunne have gavn af, hvis blot der var flere timer i døgnet. Lad os sammen se lidt på, hvilke ting det kunne være.
- Den berygtede migrering til MySQL
- Denne bliver udskudt hele tiden, fordi Databasen påvirker samtlige funktionaliteter i Joburt. Men det ville være rart, hvis tingene kørte lidt hurtigere.
- Indfør strategy patterns
- Et strategy pattern sørger for, at to systemer er enige om, hvordan de skal snakke sammen. Med dette ville det være meget lettere at implementere yderligere datakilder end blot Jobnet, fordi vi vil være sikre på, hvilken information jobs skal have.
- Monitorering!
- Joburt har heldigvis en masse tests, som man kan køre for at se, om alting fungerer, som det skal. Disse tests køres dog kun, når der laves ændringer, for at sikre at tingene ikke bliver ødelagt. Fremover kan det være en fordel at køre testene regelmæssigt for at tjekke, om tingene stadig kører som de skal
Joburt leder normalt efter jobopslag på Jobnet, men de har lavet om på deres service, så nu er Joburt nødt til at indrette sig efter deres nye struktur
Tingene er ikke, hvor de plejer
Når Joburt leder inde på Jobnet, så forventer den at stillingsopslagene ligger nogle bestemte steder og følger en bestemt struktur. Men samtidig med at Jobnet har fået et nyt, flot design, så har måden de strukturerer stillingerne på og ændret sig.
Det resulterer i, at Joburt leder det forkerte sted og det giver fejl. Lige nu vil du altså ikke blive sendt jobopslag, fordi der er koks i systemet. Det er noget, vi vil arbejde på at få rettet, så du igen kan få sendt stillinger, som er relevante for dig!
Bevægelser i baggrunden
søndag d. 30 marts 2025
Joburts kodebase er blevet refaktoreret. Det vil nu blive lettere at udvikle!
Refaktorering
Da Joburt blev lavet blev der bare bygget og bygget. Vi er blevet dygtigere til at organisere og strukturere projekter siden og koden var blevet uoverskuelig. Den frygtede migrering til MySQL har været uoverkommelig, især fordi Joburts kode ikke var let at finde rundt i.
Det er den nu! Så mon ikke den tiltrængte opdatering vil komme en skønne dag? Vi håber på, at MySQL vil løse to problemer: langsom login-tid og sporadiske fejl, hvor databasen ikke er i stand til at lade brugere skrive ny data til den.
Vi håber tiden brugt på refaktorering var brugt godt!
Der skal færre klik til!
lørdag d. 15 marts 2025
Har har ændret nogle småting: Når der skal slettes keywords spørges der om man er sikker på, om man vil slette det. Selvfølgelig er man det! Og så har vi smidt en tracker i URL'en når man besøger borgerforslagene.
Færre klik
Du har måske set denne side før, hvis du har slettet et keyword.

"Om jeg er sikker?!" tænker du og sukker. Selvfølgelig er du sikker, du har jo selv gået ind for at slette det. Og selv, hvis du har slettet det ved en fejl, så er det jo let nok at oprette igen. Vi har fjernet dialogboksen, så det nu bliver lidt lettere at være bruger på Joburt.
Tracking på borgerforslag
Bare rolig, der bliver ikke overvåget. Der bliver reklameret en smule for borgerforslagene i det offentlige rum og der er på nuværende tidspunkt ingen mulighed for at vide, hvor nye brugere kommer fra.
Der tilføjes nu et ID til URL'en i QR-koderne, så vi kan få en klarere ide om, hvilke reklamer, som fungerer bedst.
Udvikling på jobagenten er sat i pause. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, da det er et stort projekt at have ved siden af et fuldtidsjob.
Herudover er det er stort arbejde at markedsføre sådan en side, en disciplin vi ikke har meget erfaring med. Hvis du har gode råd, så skriv endelig til admin@joburt.dk eller indsend feedback.
Borgerforslag
Dog har Joburt fået en ny feature: Borgerforslag
Her kan du indsende din mail og så vil du modtage borgerforslag, når de når 20.000 underskrifter. Herved får du lov til at tage stilling til de forslag, som har potentiale for at nå igennem til folketinget!
Denne funktion er totalt separeret fra jobagenten og er kun på denne side fordi den genbruger Joburts infrastruktur. Dog har denne funktion taget brug af den nye database, MySQL, så den danner grundlag for at kunne flytte resten af Joburt.
Vi håber, dette er en funktion, som vil blive taget godt imod. Har du spørgsmål eller kommentarer, så send en mail eller indsend feedback.
Tusind tak!
Hvor er alle opdateringerne henne? Joburt er i gang med at skifte databasesystem, som nok vil tage en del tid. Her er en kort beskrivelse af opdateringerne.
Migrering til MySQL
Joburt har hidtil brugt et databasesystem, som hedder SQLite. Det er hurtigt at sætte op og fungerer fint - men det er ikke særligt skalerbart. Vi er nu i gang med at migrere til et system, som hedder MySQL, som er bedre integreret med de servere, vi bruger. Med det nye system vil man kunne forvente hurtigere svartider på hjemmesiden og det vil fremtidssikre Joburt bedre, da der skal søges hurtigt igennem cirka 100.000 jobs, når man laver nye keywords.
Denne overgang til MySQL vil tage en del tid, da der er masser af kode, som skal omskrives og vi vil sikre, at det virker helt som det skal, før det går i luften.
Du kan nu afmelde abonnement
Det er naturligvis ikke en så sjov opdatering, men er dog et lovkrav. Du vil nu i dine mails se et lille link, som hjælper til afmelding af nyheder og til at slette din bruger. For nu er det blot et link til en mail-skabelon, hvor vi manuelt vil behandle din forespørgsel.
Joburt 0.4.1: En lille opdatering
torsdag d. 9 maj 2024
Et par småændringer: Det er nu muligt at nulstille sit kodeord! Klik på glemt dit password for at se ændringerne. Joburt er nu også synlig på Google!
Nulstillting af kodeord
Fortvivl ikke, hvis du har glemt dit password. Det er nu muligt at nulstille. Du indtaster din e-mail og du vil blive tilsendt en nøgle, som bruges til at nulstille dit kodeord! Smart!
Synlig på Google
Joburt har haft fint besøg af Google og er derfor nu tilgængelig via Google-søgning.

Dog kun, hvis du meget aktivt leder efter Joburt. Men det siger vi ikke til nogen.
Er der ikke mere?
De samme punkter som sidste opdatering vil være i fokus. Men her er nogle flere:
- Lav en mekanisme, som banlyser skadelige robotter
- Robotter, som automatisk leder efter fejl at udnytte på siden.
- Gør jobsøgning hurtigere
- Svartiderne kan være langsomme, når man logger ind eller tilføjer et keyword.
Joburt 0.4: Ny søgemaskine
søndag d. 14 april 2024
Joburt hat nået 14 eksterne brugere! Tak til alle, som har oprettet jer og til jer, som har anbefalet jobagenten! I denne opdatering præsenterer vi en ny søgemaskine, som hidtil har givet mere lovende resultater. Læs mere omkring den herunder! Vi anbefaler kraftigt at man giver sin profil et eftersyn!
Nye muligheder for søgning
Med den nye søgemaskine har du flere muligheder for at styre, hvordan Joburt behandler dine søgeord. Der er overordnet tre nye måder at skrive et søgeord på:
- Technical writer vil matche på 'technical writer', men også matche tekst som 'technical thinker and writer', da ordene er tæt på hinanden.
- "Technical writer" vil kun reagere på 'technical writer', hvis du omslutter det i citationstegn.
- Arkitekt* vil matche alle endelser, f.eks. 'arkitektur' og 'arkitektstuderende'
Du kan kombinere disse funktionaliteter, f.eks. ved at skrive "technical writer"*. Dette vil reagere på f.eks. 'technical writers', men ikke 'technical thinker and writer', da stjernen kommer efter citationstegnene.
Lettere at læse jobeksempler
Eksemplerne på jobeksempler er blevet formateret, så det er lettere at læse dem. De er nu inddelt i afsnit og de ord, som søgemaskinen reagerer på er fremhævet i fed skrift. Det er derfor nu lettere at se, hvorfor et jobeksempel er foreslået.

Vi har også foretaget småændringer for at gøre det tydeligere, hvad formålet med jobeksemplet er: det skal ses som et bud på, hvordan et typisk job, du kan blive tilsendt på mail vil se ud. Man skal altså ikke bruge eksemplet til at finde sit næste job.
Maskinen bag søgningen
Den nye søgemaskine kan godt være lidt langsommere, når man tilføjer eller fjerner keywords, ellers er den hurtig. Den er bygget med FTS5 og rangerer jobs efter algoritmen, BM25. Den udregner en score for et givent job ud fra, hvad du søger på, men er mere fleksibel end før.
Ikke alle søgeord er skabt lige. Algoritmen prioriterer ord, som ikke forekommer ofte, da de må have større betydning. Skriver du "job" og "kemiker", vil den booste jobs med kemiker, da de er mere sigende for opslaget. Når de relevante jobs har fået deres score, vil Joburt beregne en dynamisk grænse for, hvornår et job er relevant for dig. Det baserer den på fordelingen af scores i dit søgeresultat. Dette vil forhåbentligt filtrere irrelevante jobs fra og fremhæve de mest interessante.

Brugen af denne dynamiske grænse vil dog kunne resultere i at du foreslås flere jobs, hvis du laver negative søgeord, end hvis du ikke gør. Det er fordi søgemaskinen har en bedre definition af, hvad et relevant job er for dig.
Som altid, vil din feedback være meget værdsat!
Hvad så nu?
Jeg er startet på et fuldtidsjob, så udviklingen på Joburt vil være langsommere. Dog vil der stadig være udvikling. Her er en liste over de næste fokuspunkter:
- Lav en "effektuer jobagent"-knap
- Det er uklart, hvornår jobagenten er sat igang
- Fremhæv negative søgeord i jobeksempel
- Fremhæv søgeord i jobopslag på mail
- Giv bruger mulighed for at slette sin profil
Joburt 0.3: Markedsføring
fredag d. 15 marts 2024
Vi har fokuseret på, at gøre brugeroplevelsen mere intuitiv og at få nye brugere på siden. Der er kommet en ny, flottere og mere informativ forside og så er der, som set på billedet, hængt reklamer op i det offentlige rum.
Herudover har vi gjort siden hurtigere. Der er tilføjet et ikon ved eksemplet på relevante jobs. Den vil hurtigt vise et nyt, tilfædligt eksempel. Til sidst har vi gjort det mere intuitivt at vælge, om et keyword skal være positivt eller negativt.
Lad os få flere brugere
Joburt er på nuværende tidspunkt et fungerende produkt. Klik her, hvis du er uenig. Det betyder at vi skal have flere brugere, som kan prøve Joburt og give feedback til forbedringer. Vi er begyndt at hænge fysiske reklamer op på biblioteker og universiteter, som efterspørger tidlige testere af Joburt. Men en helt ny bruger vil nok blive skræmt væk af en så grim forside, så den har fået en heftig make-over, som informerer den nye bruger om, hvad de har klikket ind på. Hvis du hidtil har været tilfreds med Joburt, så anbefal endelig siden til andre!
Forbedring af brugerflade
Baseret på rigtig brugbar feedback fra jer, har vi lavet nogle ændringer til, hvordan man interagerer med Joburt. Måden, man vælger søgeords vigtighed på, er blevet lavet om.

Det følger nu en skala i stedet for, at man skal indtaste et tal selv. Samtidigt er feltet blevet omdøbt til "interesse", da vi mener, at dette bedre afspejler, hvad værdien repræsenterer. Til sidst er der tilføjet et tydeligere ikon: , som giver et hint til, hvad interesse betyder.
Til sidst, har vi tilføjet en knap , som viser et nyt eksempel på et relevant job, når du konfigurerer din jobagent. Samtidigt har vi gjort det langt hurtigere, at få vist et nyt eksempel. Dette er opnået ved at "cache" dine søgeresultater.
Hvad nu?
Flere af punkterne er de samme som sidst.
- Lav bedre søgning
- Vi har fundet en metode ved navn FTS5, som virker lovende.
- Dette vil blive det nye fokusområde.
- Få 10 brugere (arbejder på det)
- Andre ideer?
Vi håber, du er tilfreds med Joburt!
Joburt 0.2: Joburt Retribution
søndag d. 10 marts 2024
Nu har Joburt endelig fået et domæne. Du skriver nu joburt.dk i stedet for testuserbiuer.pythonanywhere.com. Lidt lettere at huske, ikke? Det er også lettere at vælge regioner nu og med unit tests sikrer vi, at nye funktionaliteter ødelægger mindst muligt når de går live.
Joburt domæne
Med et domæne vil du nu kunne besøge Joburt en hel del lettere. Du skal blot skrive Joburt.dk i søgefeltet og så er du her. Det bliver også lettere at anbefale siden til andre. Samtidigt betyder dette at du nu fremover vil modtage mails fra "jobagent@joburt.dk" - vi krydser fingre for, den ikke ryger i spam-mappen.
Lettere at vælge regioner
Med de nye ændringer behøver du ikke tilføje et keyword for at regionerne bliver registreret. Vælg dine regioner og se dem blive registreret, når du kolapper menuen. Husk at eksemplet på et jobopslag ikke tager højde for geografi, men forslagene i din mail gør. Del endelig, hvis der er problemer med at vælge geografi.
Unit tests
Når ny funktionalitet skal tilføjes, udvikles det på en separat side, som ikke er offentlig tilgængelig. På den måde ser I ikke halvfærdige funktionaliteter. Dog kan det være svært at få bugt med alle fejl, som opstår ved udvikling af siden. Her hjælper unit tests ved at rode gennem alle funktionaliteter og sikre at de fungerer som de skal, hver gang!
Hvad er det næste?
- Lav mindre rigid søgning
- F.eks. skal der ikke skelnes mellem "studiejob", "studentermedhjælper" eller "student"
- Få 10 brugere
- Del gerne Joburt med venner og familie!
- Et simpelt admin-panel
- Så det er lettere at tilgå brugerinformation og feedback
Nye funktioner på Joburt
tirsdag d. 5 marts 2024
Joburt har fået sine første brugere og er i rivende udvikling! Du kan nu læse de nyeste ændringer til Joburt herinde og dele dine egne ideer i fanen, "feedback".
Nyheder
Hold øje med disse nyheder, da du vil kunne se, hvilke ændringer der er nye her på siden. Det kan være alt lige fra at hjemmesiden kører hurtigere til at jobagentens søgefunktion er opdateret og derfør bør have et tjek fra dig.
Du vil i toppen af større nyheder se en liste over de funktioner, som vi har planer om at implementere og hvilke funktionaliteter vi allerede har lavet.
Feedback
Nu har vi en måde at kommunikere med jer på, så I skal naturligvis også have en måde at kommunikere tilbage på. Finder du en fejl på hjemmesiden eller er utilfreds med funktionaliteten, så kan du skrive det ind som feedback. Her kan du kategorisere, hvad det handler om og skrive, hvad problemet drejer sig om.
Du kan f.eks. vælge typen "forbedr en funktion" og kategorien "website" for så at skrive, at selve feedback-funktionen burde blive bedre.
Vi håber, I vil tage godt imod disse nye funktioner!
Hvad er det næste?
De næste områder, som der vil blive fokuseret på er nogle af de følgende:
- Opret et domæne (joburt.dk)
- Lav mindre rigid søgning
- F.eks. skal der ikke skelnes mellem "studiejob", "studentermedhjælper" eller "student"
- Unit tests
- Dette er tests, som sørger for, at hjemmesiden fungerer som den skal, når nye funktioner tilføjes
- Mere intuitivt at vælge geografi